Verner Brems

Tegner/Maler

vernerbrems@vernerbrems.dk
www.vernerbrems.dk

Eskebæk 10
8660 Skanderborg
Denmark

KUNSTNERPORTAL / MEDLEMSLISTE
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å
    Værker
    • CV
    • Mere info

    Verner Brems

    Tegner/Maler

    Priser og udmærkelser

    Medicom Glaxart Legat 1993

    Vejle Amts Kulturpulje 1999

    Uddannelse

    Grafisk formgiver
    Kunsthåndværkerskolen i Kolding 1983-87

    Institut for visuel kommunikation
    Designskolen i Kolding 1995-96

    1. årig studieophold på
    Academy of Fine Arts in Cracow (ASP),
    department of Graphic Art, Polen 1987-88

    3 mdr. studieophold på
    Faculty of Fine Arts,
    Chiang Mai University 1989,
    Thailand

    Er oprindelig udlært kleinsmed fra
    Sonebjerg Maskinfabrik 1977-80

    Gruppe og kollektivudstillinger

    Forårs udstillingen maleri og keramik
    Det gl. Borgerhus, Kolding d. 5.- 18. maj 2003

    Sommer udstilling maleri og keramik
    Geografisk Have, Kolding august 2004

    Stipendier

    Medicom Glaxart Legat 1993

    Vejle Amts Kulturpulje 1999

    Rejse og studieophold

    1. årig studieophold på
    Academy of Fine Arts in Cracow (ASP),
    department of Graphic Art,
    Polen 1987-88

    3 mdr. studieophold på
    Faculty of Fine Arts,
    Chiang Mai University 1989
    Thailand

    Damer, dollargrin og dandyer
    Om Verner Brems fabulerende billedunivers
    af Tom Jørgensen, kunstanmelder ved JyllandsPosten

    Verner Brems kunst handler om tiden før alting gik i lave. Hvornår tiden begyndte at gå i lave?

    Tjaeh, et enkelt blik på Københavns Havn, især Kalvebod Brygge, er nok. Række efter række af anonyme high tec-højhuse med glasfacader, strømlinede, renskurede og fuldstændigt uden atmosfære. Et spøgelseslandskab af upersonlige konturbygninger midt i Københavns hjerte.

    Nej, det, der appellerer til Verner Brems, og de fleste af os andre, er fortiden. Ikke nødvendigvis guldalderen, men tiden før minimalismen for alvor fik fodfæste i 60´erne. I 30´erne, 40´erne og 50´erne, hvor bilerne var rasende og fascinerende ikke-aerodynamiske med spoilere, finner og andre aldeles unødvendige detaljer og hvor filmene havde rigtige helte og divaer i stedet for de blodløse og politisk korrekte stjerner, man finder i dag. Behøver man at sige Tom Cruise?

    Det er disse tre før-minimalistiske årtier, Verner Brems tager fat på. Dem og så børnenes kunst, for her finder man altid sprudlende, ucensureret fantasi og skaberglæde.

     Det sidste lader Vernes Brems komme til udtryk i farvede trærelieffer. Trærelieffer fulde af fabelvæsener, fugle, elefanter og musikanter, inspireret af børnetegninger, men med en voksens optik, ikke mindst i gengivelsen af de damer, Verner Brems har et godt øje til. Disse relieffer er meget populære, for de kombinerer en frodig fantasi med ekspressiv udtrykskraft og en overstadig humor ikke uden satirisk brod. De kommer også ganske tæt på ånden i det, COBRA-bevægelsen stod for, hvor man netop søgte det spontane, frie og kraftfulde udtryk.

     I malerierne derimod er det voksenverdenen, Verner Brems vender sig mod. Voksenverdenen, som den kommer til udtryk i film, tegneserier og biler. Igen med de tre før-minimalistiske årtier i centrum, selvom 60´ernes popkunst og dens fascination af populærkulturen og reklamen tydeligvis spiller en meget stor rolle for Verner Brems.

    Hvad der også er et klart ”pop-varemærke” er fremstillingen af erotikkens glæder. Kombinationen af amerikanske 50´er biler med deres nærmest falliske former og damer er et sikkert hit hos kunstneren. Ligeledes den åbenlyse fascination af Hollywood-filmene inden censuren satte ind i løbet af 40´erne. Mange af de tidlige film er således forbavsende frie i omgangstonen, hvad angår referencer til erotik og Verner Brems skildrer alle disse bredskuldrede mænd, charmerende levemænd, dydige piger på nippet til at miste deres uskyld og ”farlige” cigaretrygende kvinder, ventende på den næste erobring. Vi finder således Humphrey Bogart-, Laureen Bacall-, Edward G. Robinson- og James Cagney-lignende personer i Brems univers ligesom man finder sensuelle damer, der grangiveligt minder om 40´ernes største sexsymbol, Rita Hayworth.

    En anden inspirationskilde er tidlige science fiction-film som f.eks. Jens Lyn-serien med den blonde helt og forbrydere med ansigtstrækkene helt forvredne af ondskab.

    Det er hele dette filmiske univers af gale videnskabsfolk, tapre helte, dejlige damer, dollargrin og de utvetydige undertoner af voyeurisme og endda sadomasochisme, der har Verner Brems interesse. Er motiverne nostalgiske i deres oprindelse, er de menneskelige dyder og laster, de henviser til, til gengæld tidløse. Tidløse, og i Verner Brems hånd umiskendeligt fascinerende.

    Tom Jørgensen

     

    Arbejdsområder
    • Udsmykningopgaver
    • Farvesætningopgaver
    • Kunstneriske konsulentopgaver
    • Illustrationsopgaver
    • Portrætopgaver
    • Foredragsvirksomhed
    • Kunstprojekter i samarbejde med virksomhed
    • Undervisning
    • Kunstforeningsudstillinger
    Udtryksformer
    • Grafik
    • Maleri
    • Tegning
    Teknik
    • Collage
    • Computerkunst
    • Relieffer
    Materialer
    • Jern/andre metaller
    • Gips
    Motiv
    • Naturalisme
    • Realisme
    • Ekspressionisme
    • Non-figurativt
    blue car
    batmobile
    dreamylady
    fugl og kube
    horselooking
    ourwonderfull brownskin man
    pigen og hendes mis
    orm
    buick
    windscreen
    hvidbil - cevi
    wellbeing
    orange-girl.
    rullemarie
    fugl2
    thunderwing
    king-of-the-highway
    dreamylady
    edsel
    broadsheet
    rip off